"Men det er måske den nye arbejderpolitik du og fogeden og hende Løbners peberkusse vil indføre," sagde han. "I er nogen fine nogen. Langfredagsmorgen for 1800 år siden gennembankede romerne Jesus, han fik både blå øjne og spark i nosserne, og netop den dag tilbyder du os varer, som musene har ligget og kneppet i hele vinteren. Står der virkelig idiot malet i panden på Tórshavns arbejdsmænd?"
Brahmadellerne følger de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur over 250 år. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande.
Brahmadellerne er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. Brahmadellerne rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt.
krønike: 1) Historisk fremstilling eller fortælling der omhandler et bestemt landområde, en bestemt gruppe personer, et særligt fagområde, en afgrænset periode el.lign. 2) Usand eller opdigtet historie, beslægtet med skrøne. (Den danske ordbog).Brahmadellerne er begge dele, og man kunne også kalde den en roman. Bogen leger godt og grundigt med fiktion og virkelighed. Den er personlig, men aldrig privat.