Danmarksspillet startes ved at bykortene blandes og hver spiller får 4 bykort fra hver af grupperne A, B, C, og D – i alt 16 kort. Chancekort og spørgsmålskortene blandes, lægges i hver sin bunke på spillepladen.
Spillerne skiftes herefter til at slå med en terning, og rykker lige så mange felter som den viser. Det gælder om at lægge en plan og få besøgt alle de byer man er blevet tildelt.
Hvis man slår en sekser, læser en modspiller et spørgsmålskort højt. Hvis man svarer forkert skal man vente en omgang. Svarer man rigtigt, får man kortet, og må flytte det antal felter der står på kortet. Vinderen er den spiller der først, har fået afleveret alle de tildelte bykort, og når tilbage til den by han/hun startede i.
Familiespil
Alder: fra 8 år
2-6 Spillere.
Spilletid: 45 Min.